Det er en velkendt kendsgerning, at man som medarbejderrepræsentant, det være sig tillidsrepræsentant eller sikkerhedsrepræsentant, ofte befinder sig som en lus mellem to negle, men formanden for Rengøring og Service, Morten Eriksen sender nu et klart signal til fagforeningens medarbejderrepræsentanter.

Helt grundlæggende er det min opfattelse, at man som repræsentant ikke skal finde sig i noget som helst, hverken når det kommer til urimelige krav eller urimelige forventninger fra egne kollegaer eller respektløs eller måske ligefrem dårlig behandling fra lokale eller øvre ledere på den enkelte arbejdsplads eller virksomhed.

Desværre oplever vi fra tid til anden, at medarbejderrepræsentanter kan berette om triste og ganske urimelige situationer, hvor enten repræsentantens egne kollegaer eller arbejdsledere har opført sig direkte respektløst over for den enkelte repræsentant, det er ikke kun urimeligt, det er også direkte uacceptabelt.

Naturligvis vil man, som medarbejderrepræsentant i et eller andet omfang opleve konfliktsituationer, det følger ligesom af jobbet, men omvendt så har man, som medarbejderrepræsentant også ret og pligt til at sige fra over for urimeligheder, og helt naturligt skal man som repræsentant forstå at støtte sig til sine rettigheder. Rettigheder, som jo også i høj grad, er blevet konstrueret, med netop det formål at udstyre medarbejderrepræsentanten med en helt særlig sikkerhed mod urimelig og dårlig behandling.

Ingen må tage fejl af, at en medarbejderrepræsentant er en ganske særlig person på den enkelte arbejdsplads, en person som fortjener både respekt og anerkendelse, det er vigtigt, at kollegaerne forstår det og acceptere det, det er vigtigt, at arbejdsledelsen forstår det og respektere det, og helt naturligt skal den enkelte repræsentant på en ordentlig og redelig måde udfylde sin funktion og ikke mindst forstå sit eget værd.

I øjeblikket har vi en sag, hvor en medarbejderrepræsentant har fået besked fra sin lokale arbejdsleder om, at medarbejderen ikke længere er medarbejderrepræsentant, fordi sådan syntes ledelsen, at det skal være. Derudover har lederen valgt at give medarbejderen en mundtlig advarsel på skrift, og afslutningsvis har lederen så uden varsel ophævet ansættelsesforholdet.

Ingen tvivl om at arbejdslederen i den beskrevne sag har udvist en helt og aldeles grotesk ringe evne til netop at være en ordentlig leder, og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at sagens afgørelse tydeligt vil afspejle, at medarbejderrepræsentanter er særligt beskyttede personer, samt at selve tillidsrepræsentants institutionen er fuldstændig urørlig. Alene det at en lokal arbejdsleder tror, at vedkommende kan bestemme, hvem der er medarbejderrepræsentant, og hvem der ikke kan være det, er jo i virkeligheden udtryk for et alvorligt og grotesk ledelses svigt.

Som medarbejderrepræsentant skal man ikke finde sig i noget som helst, og oplever man at omgivelserne på den ene eller den anden måde udviser problematisk adfærd, så er det vigtigt, at man husker på, at man aldrig står alene, som organisation er vi altid parate til at hjælpe, både med gode råd og vejledning, men også med en god snak, hvis man blot har brug for at ”lufte systemet ud”.