|
Rengøring og Service oplever i stigende grad at ansatte i landets rengøring og servicevirksomheder ikke tør at stå frem i sager om manglende eller forkert aflønning.
Medarbejderne er af den opfattelse at deres arbejdsgiver ikke vil tolererer kritik eller utilfredshed, og skulle man alligevel stå frem og kræve sin ret, så har medarbejderne den opfattelse at man hurtigt vil blive opsagt af en eller anden til lejligheden opfundet årsag. Eller som et af de medlemmer som Rengøring og Service har snakket med udtrykker det ”jeg skal ikke nyde noget, hvis man siger sin mening, så bliver man hurtigt likvideret, det har jeg set ske for kollegaer, og den chance har jeg ikke råd til at løbe.”
I Rengøring og Service er man ikke overrasket over de usikre medlemmers udmeldinger, og desværre regner man ikke med at situationen ændrer sig lige med det samme.
I et, lønmodtager arbejdsgiver forhold, er der jo en kendsgerning, at arbejdsgiveren ubetinget er den stærke part, hvilket lønmodtageren udmærket er bevidst omkring. Forklarer Morten Eriksen der er formand for Rengøring og Service.
Vi oplever desværre alt for tit at medlemmer først står frem med deres problemer, når de af en eller anden årsag er kommet fri fra deres arbejdsgiver, og vi må så ofte i gang med en større udredning, hvilket ofte udmønter efterbetalingskrav som strækker sig over flere år.
Det er ubetinget arbejdsgivernes ansvar at sikre et ordentligt arbejdsmiljø på arbejdspladsen, og det indeholder naturligvis også at man som arbejdsgiver skaber et miljø som inviterer til en åben, fri og ærlig dialog mellem medarbejdere og ledelse.
Så når forskellige arbejdsgivere hyler over sager hvor der er tale om flere års efterbetalinger og deraf udbetalinger af anselige beløb, så runger det ærligtalt meget hult, for reelt handler det bare om at arbejdsgiverne, ligger som de selv har redt.
Man kan jo kun håbe at situationen snart ændre sig til det bedre, men det forudsætter og kræver at arbejdsgiverne anerkender at der reelt er et problem, og ikke mindst at arbejdsgiverne vælger at gøre noget aktivt for at ændre tingenes tilstand.
|